Ord og deres betydninger
Allergen er et stof/kemikalie, der kan lede til allergi. Din krop mener, at det fremmede stof er farligt, og derfor går det til modangreb. Det kan være et menneskeskabt kemikalie, men det kan også være naturlige stoffer som pollen eller æteriske olier.
Allergifremkaldende er et stof, som kan aktivere dit immunsystem, fordi det tror, at det bliver angrebet af noget farligt.
Bioakkumulerbar er en proces, hvori kemikalier fra omgivelserne ophobes i en organisme (plankton, fisk, mennesker mv.) uden at den kan skille sig af med dem igen. Dette kan nogle gange have en målbar, negativ virkning på organismen. Tungmetaller som kviksølv er bioakkumulerbare. Siloxaner (de såkaldte silikoner) er bioakkumulerbare.
Fosterskadende betyder, at et stof kan skade fosteret før fødslen. Dette kan være en virus, narkotika eller visse farlige kemikalier
Hormonforstyrrende betegner stoffer/kemikalier, som forstyrrer kroppens hormonbalance. Det kan være at stoffet aktiverer mekanismer i kroppen, eller at stoffet ligner de naturlige hormoner i kroppen så meget, at det øger eller reducere mængden af hormonerne.
Hormonlignende stof er et stof, som ligner de naturlige hormoner og herved påvirker kroppens naturlige processer.
Lokalirriterende betegner stoffer/kemikalier, der påvirker kroppen på et bestemt sted. Ved kosmetik er det typisk hovedbunden eller hænder/arme. Det kan give udslæt, kløe, hævelse eller rødme.
PPD er forkortelsen for farvestoffet p-phenylenediamine. EU’s videnskabelige komite bedømmer det som «ekstremt sensibiliserende». PPD og PTD er de to mest almindelige farvestoffer i hårfarver og kan forårsage meget kraftige og meget alvorlige allergiske reaktioner. PPD er lovligt i hårfarver, men må aldrig bruges i certificerede Grønne Saloner. Bemærk at en del producenter skriver «uden PPD», fordi de i stedet anvender PTD.
PTD er forkortelsen for farvestoffet toluene-2,5-diamine. EU’s videnskabelige komite bedømmer det som «ekstremt sensibiliserende». PPD og PTD er de to mest almindelige farvestoffer i hårfarver og kan forårsage meget kraftige og meget alvorlige allergiske reaktioner. PPD er lovligt i hårfarver, men må aldrig bruges i certificerede Grønne Saloner. Bemærk at en del producenter skriver «uden PTD», fordi de i stedet anvender PPD.
Sensibiliserende betyder øget følsomhed. Udsættes man hyppigt og i længere tid for et bestemt stof, kan man blive sensibiliseret for det pågældende stof, hvilket i sidste ende kan føre til en allergisk reaktion overfor dette stof. Det behøver ikke at føre til allergi, hvis anvendelsen ophører i tide. Allergi er ikke noget du kan arbejde dig ud af, så jo oftere du bruger et sensibiliserende stof, desto hurtigere kan du udvikle allergi.
Tungt nedbrydelige i vandmiljøet betyder, at et stof/kemikalie nedbrydes langsomt til andre stoffer i vandmiljøet, f.eks. EDTA og siloxaner.
Østrogen effekt. Østrogen er et kønshormon og et steroid. Det har stor betydning for den kvindelige menstruationscyklus.