Krav i Grøn Salon
Grøn Salon og Grøn Klinik er frivillige ordninger for saloner, der gerne vil kunne dokumentere, at de undgår skadelig kemi, passer på deres kunder og ansatte, og at de arbejder med at nedbringe deres miljøbelastning hvad angår energi, affald, forbrug og belastning af naturen.
De obligatoriske krav
For at blive certificeret som Grøn Salon eller Grøn Klinik skal salonen leve op til 12 krav, der blandt andet går på indholdet af produkterne i salonen. I kriterierne kan du finde de formelle krav til en certificeret Grøn Salon og Grøn Klinik samt en række forslag til miljøforbedringer.
De 12 obligatoriske krav til en Grøn Salon er:
- Ingen skadelige stoffer fra Grøn Salons Forbudtstofliste.
Elever må heller ikke benytte produkter med disse stoffer i salonen.
Produkter til videresalg, make-up og farvning af bryn og vipper må ikke indeholde stoffer fra Grøn Salons Forbudtstofliste.
Produkter med stoffer på Grøn Salons Forbudtstofliste, bilag A, skal være udfaset, inden salonen kan blive certificeret Grøn Salon. Dette omfatter alle produkter i salonen inkl. ikke-kosmetiske produkter - Salonen er særligt opmærksom på allergi og overfølsomhed
Inden en behandling spørges kunden, om han/hun er overfølsom over for bestemte stoffer.
Salonen fører kartotek over kunder med allergier.
Ved allergiske reaktioner opfordres kunden til at kontakte egen læge. - Afblegningsmidler med persulfate må ikke komme i kontakt med hovedbunden
- Den daglige leder har viden om kemi og sundhed ved produkter
Salonens daglige leder har deltaget Grøn Salons teoretiske kursus om kemi, arbejdsmiljø og sundhed i frisørfaget. - Salonens ejer/daglige leder og ansatte har den 4-årige frisør uddannelse
Elever skal være i gang med den 4-årige uddannelse. Udenlandske svendebreve accepteres på lige fod med dansk eller svensk svendebrev. - Den butiksansvarlige skal hvert andet år deltage i Grøn Salons Opdateringskursus
- Den daglige leder/ejer skal instruere personalet i betydningen af Grøn Salon.Personalet skal kende Grøn Salon-folderen
- Der gøres rent med miljømærkede rengøringsmidler
- Hvis der er servering i salonen, skal varerne være økologisk mærket og/eller være mærket efter Fair Trade-ordningen
- Plastikposer må ikke udleveres, hvis der findes alternativer (gælder i lande, hvor plastikposer stadig er lovlige at udlevere gratis).
- Elektricitet skal indkøbes som grøn el fra en leverandør, der garanterer, at de indkøber elektricitet fra vedvarende energikilder.
Hvis ikke muligt skal salonen som minimum efterspørge grøn el hos sin udlejer. - Affald skal som udgangspunkt sorteres med henblik på genanvendelse i overensstemmelse med lokale myndigheders krav.